Valg af ledelsesstil er som regel et blandet behov bestående af, arbejdets karakter, personlighed, medarbejdere, kultur, branche og lokation.
Menneskelige egenskaber en leder bør besidde.
· Beslutsomhed
· Opmærksomhed
· Fokus
· Ansvarlighed
· Empati
· Tillid
· Optimisme
· Ærlighed
· Inspiration
Moderne ledere benytter en kombination af disse ledelsesstile – og derfor er det godt at kende til de forskellige stilarter. Jeg har udvalgt de ledelsesstile, som jeg mener er de mest udbredte.
For hver enkelt ledelsesstil har jeg redegjort for, hvordan jeg ser fordele, ulemper og i hvilke situationer man typisk vil benytte den pågældende ledelsesstil.
Dette er kun en meget begrænset beskrivelse, og kun ment som et hurtigt overblik. Man vil kunne finde langt mere og uddybende litteratur omkring de forskellige ledelsesstile.
Jeg vælger at dele min viden omkring de forskellige ledelsesstile, da jeg mener, det er en god og relativ hurtig måde at få forståelse for, hvad det egentlig kræver at være leder.
Her vil jeg liste nogle af de mest udbredte ledelsesstile:
• Den autokratiske ledelsesstil/kultur (The Autocratic Leadership)
Når kompetencerne ikke er tilstrækkelige, og folk skal guides igennem en opgave og derved opnås målet igennem klarhed og struktur.
Eller hvor der er nul tolerance over for fejl, f.eks. når risikoen for at der kan opstå farlige situationer.
Når en opgave er under tidspres og skal afsluttes hurtigt, der ikke er tid til fordybning, og der er begrænset tid til refleksion og planlægning.
• Den tjenende ledelsesstil/kultur (The Servant Leadership)
Uden tjenerledelse kan man muligvis ikke nå langsigtede mål, med risiko for at miste opbakningen fra sine interessenter/aktionærer/sponsorer og det kan få negativ indflydelse på karrieren.
• Den opgaveorienterede ledelsesstil/kultur (The Task-oriented Leadership)
Her er vægten lagt på at nå målet og ikke så meget andet – hvordan det nås, er ikke det essentielle. Målet er det essentielle. Det vil nok ikke være effektivt at benytte i det kunstneriske eller kreative miljø.
• Karismatisk ledelsesstil/kultur (The Charismatic Leadership)
Karismatisk ledelse kan være med til at øge holdmoralen og præstationen ved at inspirere med mere passion for holdets mål. Karismatiske ledere kan dog til tider opmuntre til afhængighed og passivitet gennem at følge lederen blindt. Udfordringen er at lederen kan blive virksomheden (altså brandet). Jeg kan ikke lige komme på en branche hvor en sådan ledelsesstil ikke ville kunne virke.
• Laissez-faire ledelsesstil/kultur (The Laissez-faire Leadership)
Denne ledelsesstil ses ofte benyttet i det kulturelle, kunstneriske eller kreative miljø. De er ikke hæmmet af at nå målet ud fra nogle enkelte pejlemærker/overordnede emner. De kan selv vælge måden og metoden til bedst at nå målet, og de har derved en stor indflydelse på resultatet.
• Den bureaukratiske ledelsesstil/kultur (The Bureaucratic Leadership)
Bureaukratiske organisationer kan være ufleksible og stive, men kan være effektive, når rutinemæssige opgaver udføres løbende – hvor det er processen og ikke individet, der er i fokus. En bureaukratisk ledelse ses oftest i statslige organisationer.
• Venskabs ledelsesstil/kultur (Relationship Leadership)
Den relationsorienterede leder, har omtanke for medarbejderne, er støttende og fokuserer på de ansattes udvikling. Det er min antagelse, at det nok ikke er så udbredt på en stærkt mande-domineret arbejdsplads f.eks. en byggeplads.
• Management ledelsesstil/kultur (The Management Leadership)
Mens ledere er retfærdige, handler med integritet og anerkender andres succes, er de også dristige nok til at kalde en “spade for en spade” uden at pakke det ind. En leder er i stand til at tilbyde konstruktiv retning på en måde, som inspirerer andre til at forbedre sig. Og han kan tilbyde disciplin på en respektfuld måde, som gør det muligt for en person at vide, hvad de har gjort, der måske bør ændres. Denne stil er ret udbredt i ernæringsbranchen. Jeg tænker på f. eks. en kok på en restaurant.
• Den transformerende ledelsesstil/kultur (The Transformational Leadership)
Denne stil arbejder for at inspirere holdet til at udføre deres bedste. For transformationsledere er målet at påvirke forandring, uanset om dette er på individets, holdets, organisatorisk eller strategisk niveau. Dette antager jeg ikke er så udbredt på fabriksarbejde/monotont arbejde.
• The Trait leadership style ledelsesstil/kultur
Denne form for ledelse kan lyde lidt hård, men der er fordele. Transaktionsledelse afklarer alles roller fra starten, så der er absolut ingen forvirring. Denne ledelsesstil er ikke branchespecifik.
• Deltagende ledelsesstil/kultur (The Participative Leadership)
Denne form for ledelse fungerer også rigtig godt i kreative miljøer. Overvej de mange unikke ideer, der måtte opstå under et møde for at løse et problem, der kræver forskellige perspektiver.
• Situationsbestemt ledelsesstil/kultur (The Situational Leadership)
Denne ledelsesstil fokuserer på fire nøglekompetencer: diagnosticere, tilpasse, kommunikere og fremadsyn. Stilen forstår fuldt ud den situation/opgave der foreligger og forsøger at ændre eller påvirke resultatet. De tilpasser sig i overensstemmelse med udfordringen, de kommunikerer og interagerer med andre effektivt, og de lykkes med at styre retningen. Denne ledelsesstil er udbredt i forsvaret.
• Adfærds ledelsesstil/kultur (The Behavioral Leadership)
Denne ledelsesstil er ofte en man tillægger sig i forbindelse med et hverv. Det ses mest indenfor læring f.eks. svømning, fodbold, skolelærere, coach.
• Beredskabsstyrings ledelsesstil/kultur (The Contingency Leadership)
Denne teori er bygget op omkring omstillingsparathed, og agil tilpasning. De udfordringer man møder undervejs reagerer man hurtigt på ved hjælp af løsningsforslag. Dette virker ikke altid i den offentlige sektor.
• Den store leder teorier ledelsesstil/kultur (The “Great Man” Leadership)
Vi ser ofte dette indenfor sports-/musikverdenen, hvor det lige så meget er deres personlighed som målet der er i fokus.